Grønlandske Johannes flytter med familien fra Viby ved Århus og ud til Vesterhavet. Til Ringkøbing som påstås at være Danmarks lykkeligste by. Det forstår Johannes ikke meget af, han synes det er røv og nøgler.
Han beslutter, med lidt hjælp fra kammeraterne Jonas og Ysuf, at deltage i en lokal talentkonkurrence bare for at tage pis på byen. Det ender med at være hans indgang til Ringkøbing. Og til Caroline.

Bogen handler om at skifte miljø, lidt om musik, en del venskab og den første forelskelse og om tab.
Den minder en smule om 'Looking for Alaska' af John Green. I en dansk version og måske en smule mindre filosofisk, men det er ikke nødvendigvis negativt.
Bogen er meget jordnær og på den måde nem at læse. Dialogen er lidt træg og akavet i starten, på alle fronter, men det bliver bedre.
Der er dog ét afsnit i bogen som irriterer mig voldsomt. Johannes bliver (af grunde som jeg ikke kan afsløre) afhørt af politiet. Seksten år gammel, frysende, midt om natten. Jeg tror forfatteren har set for mange krimier fra USA. Først bliver han afhørt af den søde kvindelige politibetjent. Hun bliver derefter afløst af den onde mandlige, som lægger ud med at digte en historie: "Nu skal jeg prøve at hjælpe dig.. [indsæt langt ude voldsom teori som ikke har hold i virkeligheden]. Det var sådan det foregik, ikke? Du kan lige så godt fortælle os sandheden, det kommer frem før eller siden."
Måske er jeg naiv, men sådan kan jeg simpelthen ikke forestille mig det foregår i Danmark. Ikke under de omstændigheder. Måske efter flere måneders eftersøgning, hvor man er nået frem til at det er eneste plausible mulighed, men hvor man mangler beviser og derfor har brug for en tilståelse. Ikke den første aften uden nærmere kendskab til sagen. Det håber jeg i hvert fald virkelig ikke.

På plussiden er det rart med en bog med bipersoner af anden etnisk baggrund og med handicaps. Man burde ikke behøve nævne det, men de bliver desværre stadig enten udeladt eller problematiseret i vores litteratur. Det skal der gøres noget ved. De fylder ikke meget og har for sin vis ingen betydning, men bare deres eksistens er et skridt i den rigtige retning.

Alt i alt er det en fin ungdomsbog, som dog ikke lever op til andre jeg har læst i Hjerteserien, som Himlen ved mine fødder af Jandy Nelson