Vee går på gymnasiet og tilbringer det meste af sin tid sammen med sin bedste ven, Rollins. Hendes mor døde af kræft for nogle år siden, og hendes søster er lige startet på gymnasiet og er alt det, Vee ikke er: populær og cheerleader. Så da der starter en ny lækker fyr på skolen både undrer og glæder det hende, at han viser interesse for Vee og ikke en anden, smukkere pige.

Vee har i lang tid fået at vide, at hun lider af narkolepsi. Men hvad hun i virkeligheden oplever, når hun besvimer, fortæller hun ingen. Hun glider nemlig ind i en andens bevidsthed og ser alt, hvad vedkommende oplever gennem hans eller hendes øjne. En dag glider hun ind i en morder.
____________________

Hvad man ser bort fra det faktum, at hun regelmæssigt besvimer og glider ind i en andens bevidsthed, bidrager bogen ikke med særligt meget nyt til denne genre. Vi er næsten alle sammen blevet præsenteret for den døde mor-vinkel og endnu oftere er vi blevet præsenteret for den nye fyr, der viser interesse. Det føles helt ærligt lidt kedeligt at skulle igennem det hele igen.

Sproget er heller ikke noget at råbe hurra for. Det bedste man kan sige om sproget er, at det er letlæseligt. Derudover er det meget fladt og kedeligt.

For nu at komme ind på nogle af de lidt mere positive sider ved bogen, så vil jeg trods alt give forfatteren, at det jo sådan set er opfindsomt med en pige, der glider ind i andres bevidstheder. Også selvom jeg endda har set den del i andre bøger, så vil der sikkert være læsere, der ser det for første gang og af den grund er i stand til at føle en anelse større begejstring.

Hovedpersonen Vee er så intetsigende, at det er decideret svært at give hende nogle personlighedsegenskaber. Hun opfører sig så forudsigeligt og kedeligt, at jeg ofte måtte tage mig selv i at ønske, at hun dog ville slå en eller anden. Hele hendes væsen er simpelthen blottet for personlighed, hvis jeg selv skal sige det.

Men ret skal være ret. Jeg ved, at der er mange unge, der endnu ikke har læst lige så mange i denne genre, som jeg har – og jeg tror også, at den vil være ganske fin, hvis man læser den med de forudsætninger, at den nok ikke er en eller anden nyskabende, horisont-udvidende, mindblowing bog. Hvis det har været en lang dag, er det faktisk meget hyggelig at sætte sig til at læse. Men jeg ville selv passe på med at læse for mange af den slags bøger – de virker næsten fordummende.

Så underholdende? Ja, selvfølgelig er den det, hvis man er den type, der kan give slip og ikke blive irriteret over de evige klicheér. Så hvis man synes, at bogen lyder spændende ud fra resuméet, og man kan give slip, så vil jeg anbefale Hathaway’s ”Slide”.

Anmeldelse skrevet af Nara

Hey Nara.

Jeg var lige begyndt at føle mig som den evige pessimist i en stor forsamling af utroligt søde og positive mennesker. Denne her anmeldelse fik mig til at føle mig lidt mere som realist og jeg elsker din ærlighed

Det var sådan set bare det jeg ville sige.