Ben er autist. Hans læge kalder det grænseautist, og Ben kalder ham Doktor Hmm. Men han er i hvert fald noget i retningen af autist. Hans liv består af skemaer og faste tidspunkter, hvor han skal udføre sine faste gøremål. Og så har han svært ved at være sammen med andre mennesker, han ved aldrig, hvad han skal gøre, når han skal snakke med nogen. Men på nettet er det helt anderledes - online lærer han Barbie at kende, en pige, som forstår ham noget så godt, og som laver hans liv helt om. Indtil hun vil mødes. Ben ved ikke, hvad han skal gøre, for han er næsten sikker på at ødelægge det, de har sammen, når de står ansigt til ansigt- Og det bliver endnu værre, da hans to værste plageånder, Bogaert og Desmet, opdager hendes besøg og begynder at plage ham med det.

Jeg læste bogen på ganske kort tid (det var noget med en biltur), hvilket der er noget charme i. Det der med at have tid til at læse en bog fra start til ende kan jeg faktisk meget godt lide, det skaber ligesom en form for intensitet, som jeg tit mister, fordi jeg læser de fleste bøger over et par omgange. På det punkt holdt jeg meget af Ben X. Den er enkel og hurtig og Balthazar har et dejligt sprog, som meget er præget af korte sætninger og gentagelser - og det er jeg stadig til fals for. Derudover var den så realistisk. Det var bare en hverdagsagtig fortælling om Bens liv, og det fungerede meget godt, at der ikke skete det helt store.
Men så et eller andet sted på vejen begynder det at gå væk fra den hverdagsagtige fortælling og hen imod et kæmpe drama, og jeg ved ikke, jeg tror bare, at det blev lidt for meget af det gode. Det var de helt store, meget drastiske metoder, der blev taget i brug. Det passede ikke helt ind i bogen, og det virkede lidt for meget som om, at der bare skulle en handling og et klimaks på og ske noget spændende. Og det er på grund af det, at jeg endte med at give bogen et firtal for handling, selvom jeg syntes meget godt om den gennem størstedelen af historien.

Alt i alt er det dog en bog, jeg godt kunne finde på at læse igen, det er ikke så krævende, og den er faktisk ret god, på trods af slutningen.