Alwin og Aurora er særlige.
Det ved alle.

Aurora der nægter at gå i bukser og som nyder at gå i minkpels når vejret er til det.
Alwin som har et fiskenet spændt ud under loftet fyldt med alverdens 'vidundere'.

Aurora og Alwin er tvillinger og det bånd der er imellem dem er stort set umuligt at skære over. Deres forhold er symbiotisk: Har den ene det dårligt, får den anden også det dårligt. De har ingen hemmeligheder blandt sig og sover stadig af og til sammen.

Men så ser Aurora Lazarus.
Lazarus med lyset omkring panden.
Lazarus der går et par klasser over dem.
Lazarus som slet ikke hedder Lazarus, men hvem vil vide hvad han i virkeligheden hedder når han er Lazarus?

Alwin kan ikke lide det. Overhovedet ikke.
Aurora siger at de har aftalt at de skal være voksne nu.



Jeg vil så gerne at folk læser den her bog. Gamle som unge. Voksne som børn.
Forguder jeg lidt Bent Haller? Ja, ja det gør jeg.

På den anden side er den bog ikke at kimse ad.

Man kan læse den på to måder: Som den ungdomsbog den er reklameret som, eller som det filosofiske værk den er.
Hvorfor kalder Aurora drengen Lazarus? Har det noget at gøre med navnets egentlige betydning "Gud hjælp" eller om beretningen om manden der efter fire dages død bliver vakt til live?
Jeg er i tvivl. Begge dele har en uhyggelig snert af sandheden, men i så fald hvilken Gud er det så vi dealer med?

Det forhold Aurora og Alwin har er forstyrrende og da jeg først opfattede hvad der foregik følte jeg væmmelse. Jeg vil ikke afsløre det for på sin vis vil jeg gerne have at alle andre sidder med samme opstandelse som mig. De to tvillinger som jeg kunne genkende noget af mine egene søskende i til at starte med og som jeg så kom til at hade. For ved Gud hvor er de to sygelige i alt de gør.

Bogen er delt i tre dele: Aurora, Alwin og Lazarus, men fortalt i alle tre dele som 3. personfortæller fra deres forskellige synsvinkler. Dette gør at nogle ting man ikke i de andre dele opfatter bliver fortalt, men ikke på den led at historien bliver fortalt tre gange. Fortælleren tager tråden op hvor den sidste slap.

Den drømmeagtige tilstand Aurora og Alwin lever i i deres hverdag virker beskyttet og mærkelig, hvilket gør dem mærkelige og samtidig misunder man deres på sin vis lidt gammeldags liv, på trods af at bogen foregår lige nu og her.



Som sagt, jeg vil gerne have nogen læser den og fortæller mig hvad pokker der skerte! Til jer som læste "Neondrengens Profeti" og kunne lide den - I vil elske den her. Af hele jeres hjerte.

Tror vidst aldrig jeg har læst noget fra Bent Haller, men den lyder spændene Ö specielt fordi du efterlader en nysgerrig med hvad der sker i bogen !

@tenner - du har aldrig læst noget af Bent Haller? Nej, nu må du lige ... det er ikke 1. april, for fa'en. XD

@Xazal Jeg er dødens alvorlig haha xD har aldrig læst noget fra denne Bent Haller

Jeg er målløs, @tenner - ganske enkelt målløs. Ganske vist har jeg ikke gennemhøvlet hans forfatterskab, men Bent Haller har fulgt mig i min ungdom, og jeg griber mig selv i at hade mig selv for ikke at læse flere af værkerne.

"Silke" har jeg for eksempel læst utallige gange. Meget populær bog, så vidt jeg husker. Da jeg har læst omtalte "Neondrengens profeti" - en bog spækket med symbolik - synes jeg bestemt, at anmeldelsen af "Lazarus" appellerer... til mig måske. Hmm. :D Men jeg kan stadig ikke komme mig over, at du ikke har læst noget af Bent Haller. Holy pineapple!!!

Hahah, @Xazal når nu du nævner Silke, så har jeg faktisk læst den for mange år siden, men var ikke klar over det var ham der havde skrevet den. Men da jeg sad og søgte rundt på nettet efter hans bøger genkendte jeg ikke nogen.. Men Silke har jeg læst haha Så er jeg ikke helt håbløs alligevel.

@tenner: Jeg er umådeligt lettet. Det er en mærkelig ting, men det er sandt.

Haha, jeg er glad for at kunne hjælpe hvor der er brug for det @Xazal. Men det er noget nær 7 år siden jeg har læst den, så det er ikke meget jeg husker fra den, andet end at hun vidst endte med at få svømmehud mellem fingrene..... tror jeg.