Hvad så, kærester? af Mads Heinesen
Du kan ikke bedømme emner
Forfatter: Mads Heinesen
Forfatterens hjemmeside
Kort beskrivelse af indholdet i bogen: Den kan muligvis anbefales til svage læsere omkring 12-14 års alderen.
Udgivelsesår: 2010
ISBN: 9788763814690
Forlag: Forum
Serie: Zoom ind
Samlet bedømmelse:
4/10
Sprog:
4/10
Handling:
6/10
Underholdningsværdi:
4/10
I Hvad så, kærester? skal Wilmer med sin klasse til Norge på en lejrtur. Han er kæreste med Lisa, som hans bedsteven Mick også er vild med. På færgen leger de sandhed eller konsekvens efter at have drukket spiritus, og Vilmer bliver kysset af Sofie.
Da Lisa hører om kysset, slår hun med Vilmer og finder i stedet sammen med Mick. Vilmer vil bevise sit værd for at vinde Lisa tilbage, men det er ikke alt, som piger synes er sejt.
Handlingen i bogen har et virkelig højt tempo, derfor får vi ikke særlig mange detaljer, hverken om personer eller miljø.
Den er heller ikke spændende, da slutningen er meget logisk.
Sproget var meget let læseligt med flere tegninger af Katrine Clante, og selve opbygningen er børnebog, men handlingen er mere ungdomsbog, det er et klart minus for mig. En handling som mest henvender sig til en lidt ældre læsergruppe (13-16 år), men hvor sproget henvender sig til en langt yngre læsergruppe (9-11 år), er noget rod. Det ender med at blive et dårligt miks.
Den kan muligvis anbefales til svage læsere omkring 12-14 års alderen.
Senest redigeret af kathrine : 25-01-12 kl. 20:44
Hope for the best, prepare for the worst
”Husk ingen kan få dig til at føle dig mindreværdig uden din tilladelse” Eleanor Roosevelt
Nyd dagen i dag, som var det din sidste, morgendagen kender vi ej
Bogmærker