The Escape af Robert Muchamore (Henderson’s boys 1)
Du kan ikke bedømme emner
Forfatter: Robert Muchamore
Forfatterens hjemmeside
Kort beskrivelse af indholdet i bogen: Henderson’s Boy handler om Charles Henderson og de første CHERUB missioner, hvor de kæmper mod nazisterne under 2. verdenskrig.
Udgivelsesår: 2009
ISBN: 978-0340956489
Forlag: Hodder Children's Books
Serie: Henderson’s boys 1
Samlet bedømmelse:
10/10
Sprog:
6/10
Handling:
10/10
Underholdningsværdi:
10/10
Du har måske læst Robert Muchamore’s bøger om CHERUB, og er nysgerrig efter at finde ud af hvordan det hele begyndte? Eller også kan du bare godt lide en god bog om spionage og tiden omkring 2. verdenskrig. Lige meget hvad, så er det her serien at begynde på. Den er endnu ikke oversat til dansk, men er lette at tilgå på engelsk (skal her siges at det er den første bog jeg har læst på engelsk fra start til slut, og jeg har nydt den).
Det er sommer 1940, og Hitlers hær bevæger sig ned gennem Frankrig. Vi følger 2 handlingsforløb, der langsomt og sikkert flettes sammen.
Det første følger den 12-årige forældreløse Marc, der bor på et børnehjem i det nordlige Frankrig. Under et bombardement stikker han af med lederens penge og cykel. Han vil bare væk derfra og til Paris. Men det er jo ikke helt let, når man kun er en lille dreng i et land i krig.
Vi hører også om de to søskende Paul og Rosie Clarke, på 11 og 13 år. Deres far er agent fra England og har fået fat i tegningerne på en radio, som tyskerne meget gerne vil have. Derfor er de nød til at flygte ud af Paris, for at komme sydpå og finde en båd til England. Gaderne er fyldt med flygtninge og det er ikke let at komme frem. Under et luftangreb dør deres far, og de to søskende må nu klare sig selv, og passe på de tegninger som tyskerne leder efter. En ikke helt ufarlig opgave for to børn.
Og så er der jo Charles Henderson, den engelske spion der har organiseret spion og agent arbejdet i Frankrig. Han forsøger på bedste vis at løse problemerne, men den eneste måde hvorpå det kan lykkedes er med hjælp fra et barn.
Tidligere læsere af CHERUB kender navnet Charles Henderson, som personen der grundlage CHERUB. Her får man starten af historien på hvordan det hele er startet, og ifølge Robert Muchamore vil man gennem serien også finde ud af hvad CHERUB står for.
Den verden som ”Hendersons Boys” foregår i er hårdere og mere barsk end den er i CHERUB. I stedet for narko-dealere og terrorister der bekæmpes under kontrollerede forhold, er fjenden her den brutale Nazi-hær, som ikke tøver med at torturere og dræbe selv børn, hvis de står i vejen for dem.
Jeg synes rigtigt godt om det jeg har læst, og synes at det var okay at læse det på engelsk. Jeg har i hvert fald forstået det meste, selvom der nok er nogle små detaljer der er gået tabt. Det er spændende at læse om hvordan det er at være midt i en invasion. Jeg ved godt at den historie der fortælles højst sandsynligt ikke er foregået, men tyskerne har nok ikke været mindre brutale og det har nok ikke været lettere for andre spioner i Frankrig på det tidspunkt.
I forhold til bedømmelsen af bogen, har den næsten fået topkarakterer. Grunden til at den har fået 3 på Sproget, er fordi jeg ikke lægger ret meget mærke til sproget, og fordi jeg ikke er god nok til engelsk til at kunne bedømme om det er godt skrevet. Men helt generelt får den topkarakterer fra min side. Jeg er helt faldet for Robert Muchamores bøger.
HER ER EN SERIE DER FORTJENER AT BLIVE LÆST. Så skynd jer ind på biblioteket hjemmeside og reserver bogen, eller hvad i nu vil gøre for at få fat i bogen.
HENDERSON’S BOYS
The Escape
Eagle Day
Secret Army
Grey Wolves (Feb 2011)

CHERUB
Mission 01: Ilddåb (The Recruit)
Mission 02: Narkobaronen (Class A)
Mission 03: Arizona max (Maximum Security)
Mission 04: Dødsstødet (The Killing)
Mission 05: Dommedagskulten (Divine Madness)
Mission 06: Dyregalskab (Man vs Beast)
Mission 07: Faldne Engle (The Fall)
Mission 08: Bandekrig (Mad Dogs)
Mission 09: Søvngænger (The sleepwalker)
Mission 9½: Sort Sol (Dark sun)
Mission 10: The General
Mission 11: Brigands MC
Mission 12: Shadow Wave
LINKS
På de her sider er der mulighed for at læse meget mere om begge serie og forfatteren. Man kan læse forfatterens kommentarer, ekstra historier, og det første kapitel af de fleste bøger.
Henderson's Boys
CHERUB Campus - Welcome!
Robert Muchamore - The official site
Senest redigeret af kathrine : 25-01-12 kl. 21:00 Årsag: formindsket billede
Hvad er det, som har mange skove, men ingen træer, mange byer, men ingen huse og mange veje, men ingen biler?
Tag et kig på min blog:
Bøger på tværs
Bogmærker