Emne: "Standpunkt" af Louise Bach

Bogen starter med, at vrede Luna flytter hjemmefra... hvis man ellers kan kalde det hun kommer fra for et hjem. Luna har boet hos sin moster, hendes mand og deres 11årige datter siden moderens død for syv år siden. Luna flytter ind på Randers kollegium, hvor hun, som man jo gør på et kollegium, bruger det meste af tiden på at kneppe og drikke sig i hegnet. Vendepunktet for Luna kommer, da hun forelsker sig i Rene, en køn ung fyr med en lille sort hanekam. Et forhold der er lige så vredt, aggressivt og destruktivt som alt andet i Lunas liv, og som tvinger hende, imod sin vilje, til at se nogle af sine indre spøgelser i øjnene og slippe dem løs.

Jeg må indrømme, at jeg er lidt i tvivl om hvad jeg egentligt synes om bogen... så her kommer mine blandede meninger...

Det negative
Hvis man ikke kender det miljø og de typer, som Louise Bach beskriver; Den aggressive unge emo/punkerpige, så tror jeg at mange læsere vil blive irriteret over Luna. Louise Bachs dialoger mellem karaktererne er også lidt stive, lidt kunstige engang imellem. Der er lidt for mange smarte kommentarer hele tiden og det er lidt for overdrevet.

Jeg kender det miljø, måske ikke lige i Århus/Randers, hvor Louise Bach kommer fra, men typen, menneskerne og jargonen... og selv den mest hærdede punker jeg har mødt, kan altså godt tale bare nogenlunde normalt i tre min. af gangen uden at skrige det eller finde den store ordbog af bandeord frem.

Louise Bach kommer ikke helt ind under overfladen på Luna... ikke rigtigt. Hvilket får mig til at tænke på om forfatteren måske har set noget i Luna, som hun ikke helt vil/kan konfronteres med... endnu

MEN... selvom sproget er stift, så vil jeg gerne foreslå alle Boggnaskere at læse den, drenge såvel som piger = Handlingen er vidunderligt kønsløs... lidt ligesom Luna på trods af hendes vilde seksuelle aktiviteter - som egentligt minder mere om små voldtægter end egentligt sex... Lunatægter kunne man kalde det, grundet hendes ligegyldige forhold til mænd og forbrug af dem.

Jeg er faktisk overbevist om, at mange af de Boggnaskere jeg har mødt, snakket og diskuteret med uden videre kan se væk fra de begynderproblemer "Standpunkt" har og vil, ligesom mig, falde lidt for den.

Det positive
Hvorfor? Fordi Lunas vej mod sammenbruddet er troværdigt og gør ondt. Det, Louise Bach mangler i dialogerne indhenter hun, smukt og elegant, i hendes smertefulde beskrivelser af Lunas maniske løbeture og panikanfald.

Jeg kender Luna... Jeg har mødt Luna... Jeg har været Luna. Man behøver ikke være hverken dreng eller pige, emo eller punker, for at kunne genkende de følelser Luna har. Hvis man nogensinde har følt sig afgrundsdyb elendig, klam ind i hver en centimeter af ens sjæl, følt en sønderrivende ensomhed... så se dig i spejlet og der står Luna...

Lunas sammenbrud er næsten poetisk beskrevet af Louise Bach og hvis hun så kunne få dialogerne til at hænge bedre sammen... well... så ville vi kunne få en historie, der lænede sig hen i retningen af "Nordkraft".

"Standpunkt" er Louise Bachs debutroman og er udgivet over Forlaget Nulpunkt.

Hej Fritzeline.

Jeg kan nikke genkendende til meget af det du skriver i din anmeldelse af "Standpunkt"
Men en ting jeg har svært ved at forstå, er at du syntes sproget er falskt. Ser du, jeg boede på RKG, i blok 4, i den tid der er skrevet om, nok er mange af figurene fiktive, men de er bygget på personer der stod tæt på Luna. Hvilken jeg er, vil jeg vælge ikke at informere dig om. Om end du synes vi snakkede lidt for smart eller lidt for overdrevet, så var det nu engang, sådan tonerne lød. Jeg har ikke yderligere indevendinger, men synes blot jeg ville informere dig herom, idet det punkt du kritisere mest, faktisk er beskrevet ret korrekt fra Louise Bachs side. Ellers en god andmeldelse og som dig, vil jeg anbefale alle at læse denne bog, jeg slugte den på en dag, og er ellers ikke den store læser.